Halloweenpakken - leg, læring og lidt magi, 2-6 år print selv

Halloweenpakken - leg, læring og lidt magi, 2-6 år print selv

75,00 kr
Gå til produktoplysninger
Halloweenpakken - leg, læring og lidt magi, 2-6 år print selv

Halloweenpakken - leg, læring og lidt magi, 2-6 år print selv

75,00 kr

Halloweenpakken – leg, læring og lidt magi 

Efteråret er noget helt særligt. Mørket kommer tidligere, bladene skifter farve, og pludselig må verden gerne være lidt mere mystisk, fjollet og uhyggelig.

Jeg har lavet Halloweenpakken til jer, der gerne vil gribe den stemning og samtidig fylde oktober med nærvær, leg, musik, bevægelse, kreativitet og små fælles oplevelser.

Pakken er skabt til børn omkring 2–6 år, og mit ønske har været at lave et materiale, hvor Halloween ikke bare bliver noget, børnene ser på – men noget de får lov til at være en aktiv del af.

Her må der synges om skøre knogler, gås på opdagelse i kroppen og undersøges, hvad der mon gemmer sig inde i skovens dyr når man lyser på dem med en lygte. Sang, billeder og konkrete aktiviteter giver mulighed for at arbejde legende med blandt andet kropsbevidsthed, sprog, begreber, natur og nysgerrighed – og når børnene selv får lov til at se, gøre og undersøge, bliver læringen håndgribelig og meningsfuld.

Der er også masser af plads til bevægelse og fællesskab. I Halloween-skatteljagten skal børnene blandt andet finde, kravle, bevæge sig, løse små opgaver og samarbejde sig frem mod skatten. Her kommer både grovmotorik, koncentration, problemløsning, turtagning og fælles opmærksomhed helt naturligt i spil – uden at det føles som andet end leg.

Og så er der selvfølgelig alt det hyggelige. Der kan farvelægges, laves masker, arbejdes med billeder og dækkeservietter og leges med Halloweens skønne univers af spøgelser, flagermus, hekse, skeletter og græskar. Materialerne giver samtidig rig mulighed for samtaler, nye ord, fantasi og kreativ fordybelse.

Midt i det hele møder børnene også Spøgelset Bo. En lille fortælling om et spøgelse, der faktisk er en smule usikker på de dér mærkelige mennesker – og som må samle mod til sig og drage ud for at finde ud af, om de virkelig findes. Historien giver både smil og spænding, men åbner også helt naturligt for samtaler om nysgerrighed, mod, usikkerhed og det at turde møde noget, man endnu ikke kender.

Det er lige præcis sådan, jeg allerbedst kan lide materialer til børn: Når leg og læring smelter sammen, og hvor én aktivitet kan føre til sang, samtale, bevægelse, undren og måske en helt ny leg, som børnene selv finder på.

Halloweenpakken leveres som 2 PDF-filer i stående og liggende A4, lige til at printe og tage i brug.

Så tænd de små lygter, find saks, farver og sangstemmer frem – og gør jer klar til en oktober fyldt med bøh, bevægelse, fantasi, fællesskab og en lille smule magi.

Rigtig spooky fornøjelse

Tine / MagiskMusik

(Download produkter ved at trykke på knappen "access digital content" i ordrebekræftelsen du modtager på mail efter køb) 

 

 

Indhold del 1 stående 28 sider:

- 3 sider ”De skøre knogler”

- 1 side med sangen ”Det spøger på Jens Hansens gård”

- 7 sider med røntgen dyr/sang

- 3 sider med perlemønster af @helenasolskin

- 12 sider med historien om Bo 

Indhold del 2 liggende 28 sider: 

- 4 sider ”halloween i bussen”

- 4 sider med dækkeservietter

- 4 sider til farvelægning

- 6 sider med masker i farve og til farvelægning

- 2 sider med halloween fokus ord og billedlotteri

- 7 sider med halloween skattejagt

You may also like