Den store ABC-pakke – leg, sang og læring fra A til Å
Den store ABC-pakke – leg, sang og læring fra A til Å
Gør de første møder med alfabetet til noget, barnet kan se, høre, røre ved og lege med.
Denne samlede ABC-pakke er skabt med ønsket om at gøre bogstavlæring hyggelig, konkret og motiverende. I stedet for kun at øve alfabetet på papir får barnet mulighed for at gå på opdagelse i bogstaverne på flere forskellige måder – gennem smukke illustrationer, dyr, billedkort, velcroleg, sang og kreative perleaktiviteter.
Pakken samler tre materialer, der kan bruges både hver for sig og sammen:
ABC-pakken med dyr og sang – alfabetet præsenteres gennem søde dyr fra A til Å samt store og små bogstaver, der kan matches med hinanden. Materialet kan hænges op som et visuelt alfabet eller tages ned og bruges aktivt som en slags billedlotteri, hvor I taler om bogstavets navn og lyd og finder det lille og store bogstav, der passer sammen. Med følger også “Alfabetblues”, skrevet til ABC-sangens melodi, som gennem sang sætter fokus på hvordan og hvorfor vi bruger alfabetet.
ABC-huset med billedkort – en legende aktivitet, hvor et bogstav placeres på husets tag, hvorefter barnet skal finde de billedkort, der begynder med det pågældende bogstav. Kortene kan lamineres og bruges med velcro, så materialet kan bruges igen og igen. Der medfølger også sider til opbevaring af kortene, så de kan organiseres og være nemme at overskue. Desuden er der to forsider hvor den ene er uden velcro markering på taget og det kan dermed bruges både med perler-bogstaverne men også hvor barnet selv kan øve at skrive det pågældende bogstav.
Alfabetet som perlemønstre – hele alfabetet kan også flyttes over i en kreativ og håndgribelig aktivitet, hvor bogstaverne laves med perler. Bogstaverne er tænkt, så de både kan bruges samlet som et dekorativt alfabet og individuelt – eksempelvis til barnets eget navn. Dermed bliver bogstavformen noget, barnet selv er med til at skabe.
Hvad kan barnet øve?
Når materialerne kombineres, får barnet mulighed for at arbejde med bogstavgenkendelse, store og små bogstaver, bogstavernes lyde, begyndelseslyde, ordforråd og koblingen mellem bogstav, lyd og billede. Samtidig inviterer aktiviteterne til samtale: Hvad forestiller billedet? Hvilken lyd starter ordet med? Hvilket bogstav hører det til? Kan du finde noget andet, der starter med samme lyd?
Når barnet sorterer og placerer billedkort, matcher bogstaver og arbejder med velcro og perler, inddrages samtidig visuel opmærksomhed, koncentration, kategorisering, hånd-øje-koordination og finmotorik.
Sangen tilfører endnu en læringsvej. Her kan rytme, melodi og gentagelser være med til at gøre alfabetarbejdet levende og lettere at huske, samtidig med at barnet får en forståelse af, hvorfor vi lærer bogstaverne – fordi lydene kan blive til ord, ord kan blive til sætninger, og alfabetet åbner døren til at læse, skrive og fortælle. Det er netop denne sammenhæng, Alfabetblues formidler.
Det særlige ved den samlede pakke er derfor variationen. Det samme bogstav kan synges, ses, siges, matches, sorteres og bygges med perler. Barnet får mulighed for at møde alfabetet igen og igen – men på forskellige måder, så læringen stadig føles som leg.
Pakken er oplagt til hyggelige læringsstunder derhjemme og som kreativt materiale i eksempelvis dagpleje, børnehave og andre pædagogiske sammenhænge. Materialerne er netop udviklet med fokus på kreative, lærerige og brugervenlige aktiviteter, der er nemme at tage i brug.
En samlet pakke til jer, der ønsker mere end bare at øve ABC – og som gerne vil give barnet mulighed for at lege sig ind i bogstavernes verden med nysgerrighed, kreativitet og glæde.